Elsebeths Sundhedsblog

Blog om sundhed og velvære

07/05/2011
by admin
0 comments

Skodsborg Badehotel

Skodsborg er et skønt sted, hvor du kan slippe din hverdagsstress, og få fokus på dine egne basale behov. Personalet er uddannet til at tage vare på dig og forkæle dig.
En enkelt overnatning midt i april blev det til for mit vedkommende, lige præcis nok til at opnå følelsen af totalt velvære.
Vi lagde ud med at gå direkte i fittness-box. Af med tøjet, dernæst afvaskning og så på med badetøj, for nu var der vand- og varme-terapi med skiftevis jacuzzi, dampbad, køligt brus og sauna. Jacuzzien befandt sig på taget, det var herligt at få massage i det varme vand. Boblerne virkede først let stimulerende og opløftende på krop og sind. Efter et kort ophold i dampbadets subtropiske varme, følte vi trang til at mærke de bløde bobler igen. Jeg følte mig nu mere afslappet, og efter et stykke tid holdt vi en lille pause. Det føltes næsten som at være i en livmoder, omgivet af blødt fostervand til alle sider. Jeg kunne mærke ansigtsmusklerne blive tunge. Så hen og sidde et par minutter i havestolene og få et glimt af havet. Dernæst en kølig afbrusning, inden vi atter returnerede til dampbadets svedevarme.
Farven på ansigt og krop nærmede sig efterhånden det temmelig lyserøde, og jeg følte mig faktisk lidt dizzy. Et kvikt og opmærksomt personale mindede mig om væskebalancen og det var godt. Hvad der svedes ud skal selvfølgelig drikkes ind igen. Trætte klædte vi om og tog en slapper på værelset.Komfortable værelser indrettet i en charmerende, lidt gammeldags stil men fuldt ud tidsvarende.
Tunge gardiner, der holder lys ude, så du er sikker på en lang god søvn. Faktisk er jeg en af de søvnfølsomme, der vågner let og skal gøre meget ud af gode vaner. På Skodsborg gik jeg dog ud som et lys og vågnede først henad 9-tiden. Wauww, det var en overraskelse…